Collies



FCI - Standard for Langhårs Collie. Oprindelsesland Storbritannien

.

      Helhedsindtryk: Fremtræder som en hund af stor skønhed og afmålt

          værdighed. Intet hos den er ude af harmoni med helheden.

      Karakteristiske træk: Dens bygning er præget af styrke og aktivitet, uden

          klodsethed eller antydning af grovhed. Udtrykket er af største betydning.

          Ved en relativ afvejning opnås det gennem en perfekt balance og kombination

          af skalle og forhoved, øjnenes størrelse, form, farve og placering samt af

          korrekt ansatte og korrekt bårne ører.

      Temperament: Venlig natur uden antydning af nervøsitet eller aggressivitet.

      Hoved: Hovedets kvaliteter er af stor vigtighed og skal vurderes i forhold til

          hundens størrelse. Set forfra eller fra siden ligner hovedet en stump, renskæret

          kile med bløde konturer. Skallen er flad. Hovedets sider tilspidses gradvist

          og blødt fra ørerne til den sorte næse, uden fremtrædende kindben eller

          indsnævret næseparti. Set fra siden danner skallens og næsepartiets

          overlinier to parallelle, rette linier af samme længde, adskilt af et let men

          tydelig stop. Midtpunktet mellem de inderste øjenkroge (samtidig centrum

          for et korrekt placeret stop) er balancecentret for hovedets længde.

          Det glathårede og vel afrundede næseparti afsluttes stumpt, aldrig

          brat afskåret. Underkæben kraftig og renskåret. Skallens dybde fra

          øjenbrynsbuen til kæbens underkant aldrig overdreven (for dyb).

          Næsen altid sort.

      Øjne: Øjnene er et meget væsentligt træk, der giver et sødmefyldt udtryk.

          De er middelstore (aldrig meget små), noget skråtstillede, mandelformede

          og mørkebrune, undtagen hos blue merles, hvor det ene eller begge øjne

          hyppigt er helt eller delvis blå eller blåplettede. Udtrykket udstråler intelligens

          med et kvikt og årvågent blik, når hunden lytter.

      Ører: Små og ikke placeret for tæt sammen øverst på skallen, men heller

          ikke for langt fra hinanden. I hvilestilling bæres de tilbagelagte, men når

          hunden er opmærksom, rettes ørerne fremefter og rejses halvt, d.v.s. at

          omtrent 2/3 af øret er opretstående, medens den yderste trediedel tipper

          naturligt fremover til under vandret.

      Bid: Tænderne skal være af god størrelse. Kæberne stærke med et perfekt

          regelmæssigt og komplet saksebid d.v.s. at overmundens tænder tæt

          overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne.

      Hals: Muskuløs, kraftfuld, relativt lang og godt buet.

      Forpart: Skulderne skråtstillede og velvinklede, forbenene lige og muskuløse,

          albuerne må hverken være drejet ind- eller udad. Benstammen har rundt

          tværsnit og er moderat kraftig.

      Kropstykke: En anelse langt i forhold til højden. Ryggen fast med en let

          stigning over lænden. Godt hvælvede ribben, brystet dybt og

          forholdsvis bredt bag skulderne.

      Bagpart: Bagbenene har muskuløse lår, men i øvrigt tørre og senede

          underben. Knæene er velvinklede, haserne er lavt ansatte og kraftfulde.

      Poter: Ovale med faste trædepuder. Tæerne hvælvede og tæt sluttede.

          Bagpoterne er en smule mindre hvælvede.

      Hale: Lang, således at halehvivlerne når mindst til haseleddet.

          Når hunden er i ro bæres halen lavt med let opadbøjet spids. I effekt må

          halen bæres højere, men aldrig ind over ryggen.

      Bevægelse: Bevægelsen er klart karakteristisk for racen. En velbygget hund

          drejer aldrig albuerne udefter, selv om bevægelsen fortil er forholdsvis snæver.

          Flettende, krydsende eller rullende bevægelse er højest uønsket. Set bagfra

          skal bagbenene fra haseleddet og nedefter føres parallelt, men ikke for snævert.

          Set fra siden er bevægelsen flydende. Bagbenene er kraftfulde med

          rigeligt fraskub. En rimeligt lang skridtlængde er ønskelig; travet skal være

          let og virke helt ubesværet.

      Pels: Følger kroppens linier og er meget tæt. Dækpelsen er lige og føles

          strid. Underulden er blød, ulden og tæt tilliggende, så den næsten skjuler

          huden. Manke og brystpels meget overdådig, mens maske og ansigt er

          glathåret. Ørerne er glathårede ved spidserne, men har mere pels mod basis.

          Forbenene har rigelige faner, og bagbenene har oven for haserne meget

          fyldige bukser, men er glathårede neden for haseleddet.

          Halen meget fyldigt behåret.

      Farve: Tre anerkendte farver: Zobel/hvid, Tricolour og Blue Merle.

.

     Zobel/Hvid

     

         

          Enhver nuance fra lys gylden til varm mahogni eller schatterende zobel.

          Lys strågul eller cremefarvet er højest uønsket.

.

     Tricolour

          

          Overvejende sort med varmt tan-farvede aftegninger på ben og hoved.

          Et rustfarvet skær i dækpelsen er højest uønsket.

.

     Blue Merle

         

          Overvejende klar sølvblå med stænk og marmorering af sort. Varmt

          tan-farvede aftegninger foretrækkes, men mangel på dem anses ikke

          som fejl. Store sorte aftegninger, skiferfarve eller et rustfarvet skær

          i dækpels såvel som i underuld er højest uønsket.

.

      Hvide aftegninger:  Alle ovennævnte farvevarianter bør have de typiske,

          hvide Collie-aftegninger i større eller mindre grad. Følgende aftegninger

          foretrækkes: Hvid krave (hel eller partiel), hvidt på bryst, ben, poter

          og halespids. En hvid blis må forekomme på næseparti eller

          skalle eller begge steder.

      Størrelse: Skulderhøjde for hanner 56-61 cm (22-24 ins.)

          tæver 51-56 cm (20-22 ins).

      Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som en fejl,

          hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

      Bemærk: Hanhunden skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

.

 Standarden godkendt ved FCI’s generalforsamling, Jerusalem 23 - 24 juni 1987.
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard komité, August 1988