Collies



 FCI-Standard for Korthårs Collie Oprindelsesland: Storbritannien.

.

      Helhedsindtryk: Fremtræder som begavet med intelligens, årvågenhed

          og aktivitet. Viser værdighed præget af perfekt, anatomisk bygning, således at

          intet hos den er ude af harmoni med helheden,og giver derved indtryk af

          sin evne til at kunne arbejde.

      Karakteristiske træk: Dens bygning er præget af styrke og aktivitet, uden

          klodsethed eller antydning af grovhed. Udtrykket er af største betydning.

          Ved en relativ afvejning opnås det gennem en perfekt balance og kombination

          af skalle og forhoved, øjnenes størrelse, form, farve og placering samt af

          korrekt ansatte og korrekt bårne ører.

      Temperament: Glad og venlig, aldrig nervøs eller aggressiv.

      Hoved: Hovedets kvaliteter er af stor vigtighed og skal vurderes i forhold

          til hundens størrelse. Set forfra eller fra siden ligner hovedet en stump,

          renskæret kile med bløde konturer. Skallen er flad.Hovedets sider tilspidses

          gradvist og blødt fra ørerne til den sorte næse, uden fremtrædende kindben

          eller indsnævret næseparti. Set fra siden danner skallens og næsepartiets

          overlinier to parallelle, rette linier af samme længde, adskilt af et let men

          tydelig stop. Midtpunktet mellem de inderste øjenkroge (samtidig centrum

          for et korrekt placeret stop) er balancecentret for hovedets længde.

          Det glathårede og vel afrundede næseparti afsluttes stumpt,

          aldrig brat afskåret. Underkæben kraftig og renskåret. Skallens dybde fra

          øjenbrynsbuen til kæbens underkant aldrig overdreven (for dyb).

          Næsen altid sort.

      Øjne: Øjnene er et meget væsentligt træk, der giver et sødmefyldt udtryk.

          De er middelstore (aldrig meget små), noget skråtstillede, mandelformede

          og mørkebrune, undtagen hos blue merles,hvor det ene eller begge øjne

          hyppigt er helt eller delvis blå eller blåplettede. Udtrykket udstråler

          intelligens med et kvikt og årvågent blik, når hunden lytter.

      Ører: Moderat store, bredere ved basis og ansat hverken for tæt sammen

          eller for langt ude på hovedets sider. I hvilestilling bæres de tilbagelagte,

          men når hunden er opmærksom, rettes ørerne fremefter og rejses halvt,

          d.v.s. at omtrent 2/3 af øret er opretstående, medens den yderste trediedel

          tipper naturligt fremover til under vandret.

      Bid: Tænderne skal være af god størrelse. Kæberne stærke med et perfekt

          regelmæssigt og komplet saksebid d.v.s. at overmundens tænder tæt

          overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne.

      Hals: Muskuløs, kraftfuld, relativt lang og godt buet.

      Forpart: Skulderne skråtstillede og velvinklede, forbenene lige og

          muskuløse, albuerne må hverken være drejet ind- eller udad.

          Benstammen moderat kraftig. Underarmen er ret kødfuld, og mellemhånden

          er smidig uden at være svag.

      Kropstykke: En anelse langt i forhold til højden. Ryggen lige og fast med

          en let stigning over lænden.Godt hvælvede ribben, brystet dybt og

          forholdsvis bredt bag skulderne.

     Bagpart: Bagbenene har muskuløse lår, men i øvrigt tørre og senede underben.

          Knæene er velvinklede,haserne er lavt ansatte og kraftfulde.

      Poter: Ovale med faste trædepuder.Tæerne hvælvede og tæt sluttede.

         Bagpoterne er en smule mindre hvælvede.

      Hale: Lang, således at halehvivlerne når mindst til haseleddet. Når hunden er

          i ro bæres halen lavt med let opadbøjet spids. I effekt må halen bæres højere,

          men aldrig ind over ryggen.

      Bevægelse: Bevægelsen er klart karakteristisk for racen. En velbygget

          hund drejer aldrig albuerne udefter, selv om bevægelsen fortil er forholdsvis

          snæver. Flettende, krydsende eller rullende bevægelse er højest uønsket.

          Set bagfra skal bagbenene fra haseleddet og nedefter føres parallelt.

          Set fra siden er bevægelsen flydende. Bagbenene er kraftfulde med

          rigeligt fraskub.En rimeligt lang skridtlængde er ønskelig; travet skal

          være let og virke helt ubesværet.

      Pels: Kort, fladt tilliggende dækpels af strid struktur med meget

          tæt underuld. Ikke trimmet eller klippet.

      Farve: Tre anerkendte farver: Zobel/hvid, Tricolour og Blue Merle.

.

       Zobel/Hvid

     

       Enhver nuance fra lys gylden til varm mahogni eller schatterende zobel.            
       Lys strågul eller cremefarvet er højest uønsket.

.

      Tricolour

      

       Overvejende sort med varmt tan-farvede aftegninger på ben og hoved.

       Et rustfarvet skær i dækpelsen er højest uønsket.

.

      Blue Merle

      

       Overvejende klar sølvblå med stænk og marmorering af sort.

       Varmt tan-farvede aftegninger foretrækkes,men mangel på dem anses

       ikke som fejl. Store sorte aftegninger, skiferfarve eller et rustfarvet skær i

       dækpels såvel som i underuld er højest uønsket.

.

      Hvide aftegninger:  Alle ovennævnte farvevarianter bør have de typiske,

          hvide Collie-aftegninger i større eller mindre grad.Følgende aftegninger

          foretrækkes: Hvid krave (hel eller partiel), hvidt på bryst, ben, poter og halespids.

          En hvid blis må forekomme på næseparti eller skalle eller begge steder.

          Ensfarvet hvid eller overvejende hvid pels er højst uønsket.

      Størrelse: Skulderhøjde for hanner 56-61 cm (22-24 ins.)

          Tæver 51-56 cm (20-22 ins).

      Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som en fejl,

          hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

      Bemærk: Hanhunden skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

.

 Standarden godkendt ved FCI’s generalforsamling, Jerusalem 23 - 24 juni 1987.
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard komité, August 1988